Schengens 90/180-dages regel forklaret
En rullende periode, ikke et kalenderår – og både din ankomst- og afrejsedag tæller med. Sådan fungerer reglen i virkeligheden.
- Perioden er rullende, ikke et kalenderår – den flytter sig en dag frem for hver dag, der går.
- Både ankomstdagen og afrejsedagen tæller som hele dage.
- 90 dage er det samlede antal for hele området, ikke 90 dage pr. land.
- Et nationalt langtidsvisum eller en opholdstilladelse holdes uden for regnskabet; et korttidsvisum gør ikke.
Hvad reglen rent faktisk siger
Gæster på kortvarigt ophold må tilbringe 90 dage inden for en vilkårlig 180-dages periode i Schengen-området. Ordlyden er vigtigere, end den umiddelbart lyder. Ikke pr. år, ikke pr. land, og ikke noget, der nulstilles, når du krydser en grænse eller rammer 1. januar.
De 180 dage tælles bagud fra den pågældende dag – typisk den dag, hvor en grænsevagt kigger i dit pas.
Hvad der tæller som en dag
Begge ender af et ophold tæller som hele dage. Lander du klokken 23 om aftenen, er det en dag; letter du med en afgang klokken seks om morgenen, er det også en dag. Der findes ingen halve dage og ingen nådsensdage, og derfor løber en række småture hurtigere op, end de fleste regner med.
- Både indrejse og udrejse tæller med. En tur fra fredag til søndag koster tre dage.
- Transit gennem en Schengen-lufthavn tæller, så snart du går gennem paskontrollen. Bliver du i transitområdet under et flyskifte, tæller det ikke.
- Dage i Irland og Cypern tæller ikke med i denne kvote, selvom begge lande er med i EU.
Vinduet ruller
Det er her, folk typisk falder i. De 180 dage er ikke en fast periode – den flytter sig en dag ad gangen, og en dag i området holder op med at tælle præcis 180 dage efter, du tilbragte den. Derfor kan et antal, der overskrider grænsen i dag, være lovligt om to uger, helt uden at du behøver at gøre noget.
Et regneeksempel: Du tilbringer hele januar og februar i Portugal, 59 dage, og derefter tre uger i Italien i april, 21 dage. Det giver 80 dage. I juni vil du gerne afsted igen i en måned. Tæller du 180 dage bagud fra slutningen af den nye rejse, er det meste af januar gledet ud af vinduet – så turen kan lade sig gøre, selvom 80 plus 30 er mere end 90.
Hvad reglen ikke er
Tre udbredte misforståelser, som er værd at få manet til jorden én gang for alle.
Det er ikke pr. land
90 dage i Frankrig og 90 dage i Spanien er 180 dage i området. Kvoten deles på tværs af alle 29 medlemslande.
Det nulstilles ikke 1 January
Der indgår overhovedet ikke noget kalenderår i reglen. Det eneste, der nulstilles, er den enkelte dag, 180 dage efter du brugte den.
Udrejse nulstiller ikke tælleren
En smuttur til London eller Istanbul nulstiller ingenting. De dage, du allerede har brugt, bliver stående i regnskabet, indtil de forældes ud af perioden.
Hvis du vil blive længere
De reelle smutveje uden om 90-dagesgrænsen er nationale, ikke fælles for Schengen. Et visum til længerevarende ophold (D-visum) eller en opholdstilladelse fra ét medlemsland lader dig blive i dét land ud over de 90 dage, og tid tilbragt der holdes uden for dette regnskab – men det giver dig ikke ekstra dage i andre lande. Flere lande har også digitale nomade- og formuevisa, der fungerer på samme måde.
Hvad der derimod ikke virker, er at rejse ud i et par dage og komme tilbage igen, eller at rejse ind via et andet land. Grænsesystemerne deler oplysningerne på tværs, og Entry/Exit System udlæser det nu automatisk i stedet for at stole på en betjent, der bladrer stempler igennem.
I tvivl om, hvordan du står? Åbn Schengen-beregneren og se resultatet for dine egne datoer.